Hovedbundens Indflydelse På Hårets Sundhed Og Tidlig Hårtab

Som vi alle ved, har hovedbunden og håret et indbyrdes afhængigt forhold på grund af deres nærliggende struktur.
Hovedbunden og hårets indvirkning på hinanden er blevet undersøgt i forbindelse med forskning af hår, der lider af æstetiske og biologiske problemer.

Hårets beskyttende fordele er velanset, men hovedbundens rolle som miljø hvor unge hårfibre inkuberes er ofte overset. Ved at lære mere om hovedbundens sundhed og om ting der forstyrrer dette, kan vi finde løsninger på problemer med hårtab og samtidig forbedre betingelserne for hårvækst.

Tag et nærmere kig på din hovedbund

Vores hovedbund er hjemsted for talrige talgkirtler, som nænsomt plejer hårsækkene og den epidermale overflade. Disse kirtler skaber et miljø hvor mikrober kan udvikle sig.

Det vil sige, at der findes et mikrobiom af svampe, bakterier og andre mikroorganismer, der alle lever på overfladen af vores hovedbund, hvilket både forårsager sunde og usunde forhold i denne del af kroppen. 

Et mikrobiom i hovedbunden består primært af propioni bakterier, stafylokok bakterier og gærsvampen malassezia. Mens de to første bakterier er forbundet med en sund hovedbund, er malassezia ofte forbundet med generende hud tilstande. Denne gærsvamp kan også bidrage til oxidativ stress, et problem forbundet med hovedbundssygdomme, alopeci og aldring.

Det vil sige, at hovedbundens miljø både er ansvarligt for at foruden fysiologiske tilstande og patologiske tilstande. Din hovedbund kan have en bred vifte af forskellige lidelser, herunder skæl, psoriasis, skaldethed og atopisk og seboroisk dermatitis. Adskillige undersøgelser har vist, at disse tilstande ofte forbindes med oxidativt stress, der forårsager ubalancen mellem reaktive iltarter (frie radikaler) og dit antioxidantforsvar i kroppen. Dette problem opstår, når produktionen af oxygenreaktive arter bliver overdreven, hvilket forårsager skader på celler og væv i den menneskelige krop.

Hovedbundsforstyrrelser og sygdomme

1. Seboroisk Dermatitis

Seboroisk dermatitis, også kendt som skæleksem, er en hudlidelse, der forårsager kløende udslæt hvor flager af skæl også opstår. Generelt kan skæl og seboroisk dermatitis opstå på grund af gærsvampe af slægten Malassezia. Efter deres fremkomst påføres der uregelmæssigheder i hovedbundens yderste lag, epidermis. Tydelige tegn på oxidativ stress er kendetegnet ved forstyrrede overflader og forhøjede niveauer af antioxidantenzymer i kroppen.

Det er bemærkelsesværdigt, at din hovedbund ikke kun har et specifikt mikromiljø, men derudover at den ligeledes besidder evnen til at eksfoliere (fjerne) døde celler fra din huds overflade. Det betyder, at en vis grad af skæl altid kan forekomme, når du ikke vasker dit hår regelmæssigt nok. 

Patologisk skæl er midlertidigt mere besværligt end som så. Denne tilstand skyldes en overacceleration af epidermale celler. Derefter beskadiges strukturen af epidermis (det yderste hudlag). Ofte er faktorer, der forårsager skæl, mikrobiel kolonisering af Malassezia-svampe, øget mængde af talg og individuel følsomhed.

I mellemtiden er seboroisk dermatitis (skæleksem) en kronisk tilbagevendende tilstand. Dens karakteristika består af skæl (især i fedtet hår) og røde pletter. I nogle tilfælde kan disse pletter spredes til næsen og øjenbrynene. Undersøgelser har vist, at en mulighed, der forklarer udseendet af seboroisk dermatitis, er relateret til gærsvampen, malassezia. Dets svampe metabolitter forårsager betændelse i hovedbunden, som derefter kan lede til seboroisk dermatitis.

2. Psoriasis

Dette er en kronisk betændelsestilstand i hovedbunden. Psoriasis er den mest grundigt undersøgte hudtilstand, der forbinder oxidativ stress, gærsvampen malassezia og risikoen for hårtab. Overvæksten af malassezia og oxidativ stress (herunder ændrede antioxidantenzymer, oxiderede proteiner og oxiderede lipider) observeres regelmæssigt i hovedbunden hos folk der lider af denne sygdom.

Alvorligheden af denne hovedbundsforstyrrelse varierer meget. Nogle kan opleve milde symptomer, mindre irritation, osv, mens for andre kan tilstanden være alvorlig. I modsætning til seborisk dermatitis, er dens manifestationer markant rødere, og de skorpende pletter af hud er dækket med sølv-hvid skæl.

3. Atopisk Dermatitis

Denne tilstand er velkendt som en kronisk inflammatorisk og  tilbagevendende hudlidelse, der kan påvirke hovedbunden betydeligt. Mekanismen, hvori denne sygdom udvikler sig, er kompleks og involverer forskellige faktorer, heriblandt genetik, miljøforhold, forstyrret hud gennemtrængning og immunologiske mekanismer.

I lighed med andre hovedbundssygdomme er atopisk dermatitis stærkt forbundet med malassezia og oxidativt stress. Sådanne hovedbundsforhold kan forværres på grund af påvirkninger udefra.

4. Aldring af hovedbunden

Selvom hovedbunden er beskyttet mod ultraviolet stråling (UVR) af håret, ældes den selvfølgelig stadigvæk med tiden. Det sker dog forskelligt blandt individer på baggrund af forskellige faktorer, såsom general sundhed, ernæring, livsstil, hygiejne eller andre risikofaktorer. Det, der spiller den mest afgørende rolle i aldringsprocessen, er oxidativ stress, som stiger med alderen på grund af degenerationen af kroppens forsvarsmekanismer. Resultatet af disse virkninger er hudens faldende evne til at helbrede sig selv.

Aldring er et resultat af et sæt tidsændringer fra både programmerede og ikke-programmerede faktorer. Førstnævnte er bestemt ud fra en biologisk tidsplan, afhængig af en persons gener. Disse udtryk er ansvarlige for en svækkende vedligeholdelse af kroppens funktioner med tiden. I mellemtiden inkluderer sidstnævnte forskellige niveauer af interne og eksterne angreb, såsom UVR stråling.

For hovedbunde som forbliver ikke-skaldede, er virkningerne af aldring relativt ubemærkede, selvom hovedbunden under håret sandsynligvis vil blive mere bleg og tør med forskellig grader af “slaphed”. Andre træk inkluderer uregelmæssig pigmentering, rynker, atrofi, åreknuder og diverse hudsygdomme.

Den indbyrdes afhængighed mellem hovedbunden og håret

Forskningsresultater har påvist en sammenhæng mellem hovedbundens sundhed og øget hårvækst samt forbedret hårkvalitet. Hår i en usund hovedbund, er typisk mere ru, stiv og knækker letter. Det skyldes for det meste ændringen af det beskyttende, voksagtige lag, der dækker hovedbunden og i nogle tilfælde kan der forekomme en såkaldt glans reduktion af håret. Ud over de fysiske ændringer er der også biokemiske ændringer, hvor både protein- og lipid-komponenter påvirkes, oftest på grund af oxidativ skade.

Mange observationer har forbundet en misligholdt hovedbund med for tidligt hårtab. Fremkomsten af skæl, seboroisk dermatitis eller psoriasis forårsager negative påvirkninger på de nyligt voksende hårfibre og ændrer således fibrenes forankringskraft ved hårsækkene. Ved mikroskopiske undersøgelser af hårrødderne har forskere opdaget, at antallet af hår unden forankring (så som hår i catagen [overgang] eller telogen [hvile] fasen) steg i hovedbunde med sådanne sygdomme.

Tabel 1 nedenfor viser oversigten over abnormaliteter, som er forekommet i en usund hovedbund.

Konklusion

Vi ved alle at hovedbunden er hjemsted for nye hårstrå, så det er ikke overraskende at forskning har fundet adskillige sygdomme i hovedbunden, der væsentligt kan ændre hårets sundhed. Der er flere almindelige sygdomme som seboroisk dermatitis, atopisk dermatitis og psoriasis. Den fælles faktor for dem alle er malassezia, en af de store gærsvampe i din hovedbund. Oxidativ stress bidrager også til udviklingen af disse sygdomme samt for tidligt hårtab. 

Det vil sige, at hårplejeaktiviteter ikke kun adresserer problemer med hårfibrenes tilstand, men også de underliggende problemer og patologier i hovedbunden. En sund hovedbund vil føre til bedre hårkvalitet og bæredygtig hårvækst. I betragtning af forholdet mellem oxidativ stress, malassezia og aldring af hår, er det tænkeligt at regelmæssig brug af metoder til at styrke hovedbundens sundhed kan bidrage til at forebygge hårtab.

Referencer:

Trueb, R., Henry, J., Davis, M., & Schwartz, J. (2018). Scalp condition impacts hair growth and retention via oxidative stress. International Journal of Trichology, 10(6), 262–270. https://doi.org/10.4103/ijt.ijt_57_18 

Pizzino, G., Irrera, N., Cucinotta, M., Pallio, G., Mannino, F., Arcoraci, V., Squadrito, F., Altavilla, D., & Bitto, A. (2017). Oxidative Stress: Harms and Benefits for Human Health. Oxidative medicine and cellular longevity, 2017, 8416763. https://doi.org/10.1155/2017/8416763

Schwartz, J. R., Messenger, A. G., Tosti, A., Todd, G., Hordinsky, M., Hay, R. J., Wang, X., Zachariae, C., Kerr, K. M., Henry, J. P., Rust, R. C., & Robinson, M. K. (2013). A comprehensive pathophysiology of dandruff and seborrheic dermatitis - towards a more precise definition of scalp health. Acta Dermato-Venereologica, 93(2), 131–137. https://doi.org/10.2340/00015555-1382