Bæredygtighed

Scandinavian Biolabs er endnu ikke en bæredygtig virksomhed. Vi er derfor klar over, at vi ikke er perfekte, men hver dag stræber vi efter at fremstille produkter, der ikke kun er sunde for dig, men også bedre for miljøet end de var i går. På denne side kan du lære mere om, hvad vi allerede gør - og hvad vi arbejder hen imod. Vi ønsker at være gennemsigtige omkring vores nuværende praksis og holde dig opdateret om, hvad vi vil gøre bedre. Vi fokuserer primært på fire nøgleområder; ingredienser, produktion, forsendelse og plastforbrug.

Ingredienser

Med alle Scandinavian Biolabs' produkter er funktionalitet i højsædet. Det betyder, at vi har kigget ud over Danmark for at få de allerbedste ingredienser fra eksperter i hele verden. Selv om vi er opmærksomme på CO2-fodaftrykket fra vores nuværende indkøbsmetoder, stræber vi efter at minimere vores påvirkning uden at gå på kompromis med formlens funktionalitet.

Produkter og produktion

Vores kerneprodukter produceres og fremstilles lokalt uden for vores kontorer i København, Danmark. Dette giver os mulighed for nemt at kontrollere kvaliteten af alle vores produktioner, men minimerer også vores transport fodaftryk, samtidig med at vi etablerer rimelige sociale vilkår for alle medarbejdere.

Forsendelse

Vi forsøger altid at være så tilgængelige som muligt - globalt set. Det betyder også, at vi er bevidste om vores fragt fodaftryk. I øjeblikket sender vi alle vores produkter direkte fra Danmark. Mens det betyder korte afstande fra produktion til vores pakkelager, kan det desværre betyde længere afstande for vores kunder rundt om i verden. Vi arbejder løbende på initiativer, der kan forkorte afstandene til alle vores kunder.

Plastik

Plastforbruget er en af de største udfordringer, som kosmetikindustrien står over for. Selv om materialet er steriliseret, holdbart og særligt godt til personlige plejeprodukter, er vi også opmærksomme på den negative indvirkning, som plastforbruget har på vores miljø.

Vi stræber altid efter at minimere brugen af plastik i vores produkter, men i øjeblikket er både vores shampoo og conditioner i plastikbeholdere. Vi har dog et samarbejde med Cleanhub, der indsamler plastik svarende til vores forbrug, som sikrer at vi siden 2022 har været plastikneutrale.